Ind imellem går der et stykke tid mellem klummerne her på hjemmesiden. Synes du, at det er for sløjt, så bær over med mig, og gå i stedet ind på borsen.dk, hvor jeg under "Pleasure"->"Motion" skriver en ugentlig klumme. Et eksempel på en sådan finder du her:
SLANK OG STÆRK PÅ SAMME TID

Det værste ved at være kostvejleder er konfrontationen med de mange klienter, der har slappet lidt for meget af hen over sommeren, og derfor møder op med større deller, end da vi skiltes for en god måneds tid siden.

Øv, Børsen har valgt at vrage hele deres sundhedssektion. Dermed er jeg arbejdsløs, i forhold til at skrive klummer i en landsdækkende avis. Udover det ærgerlige i ikke længere at kunne brande mig selv gennem den iøvrigt fortrinlige avis, så synes jeg det er betænkeligt, at man i en avis, der målrettet henvender sig til highperformere, negligerer emner som kost, træning og sundhed. En god indsats på disse områder skaber netop den platform, som der skal præsteres ud fra.

 
Selvom det ikke lige er til at se på termometeret, så nærmer sommeren sig med hastige skridt. Med lyset og varmen kommer også de første store motionsløb, som trækker tusindvis af deltagere. Hører du til dem der henter motivation i at stille op ved målstregen og gøre dit bedste for at komme i mål så hurtigt, som muligt, så har jeg et godt tip: trim kroppen.

Sildemadder, snaps og påskeæg hører vel nærmest påsken til. Ofte kan du lægge en solid brandert, kiks og kager, fede oste og en masse andre kropsfornærmende elementer oveni. Hvad er egentlig konsekvensen af sådan en udskejelse, spørges der ofte om, når jeg holder kostforedrag op imod en højtid, og svaret er, som så ofte, at ”det kommer an på…”, ja, på så meget. Fx hvor meget af maden du spiser.

Jeg har lige besøgt nogle af mine barndomsvenner, og det var smadderhyggeligt, men også tankevækkende. Mange af dem er udfordret af det samme som min himmerlandske familie, en del af mine nuværende venner og endda flere af de løbeivrige kollegaer i Running26: Fedme. Ikke alle er det som man klinisk vil definere som fede, men de er så sandelig heller ikke slanke.

Inden for lederudvikling er det meget populært at formidle redskaber til personligt lederskab. Sidstnævnte inkluderer aspekter som effektiv opgavehåndtering, optimal fordeling mellem pauser og topindsats, nærvær under møderne og meget andet. Et af de aspekter, som også behandles, men efter min opfattelse alt for rudimentært, er kosten og motionen. Godt nok lægges der op til at spise hyppigt, for at sikre et mere stabilt blodsukker, og det skorter heller ikke på opfordringer til at dyrke en masse motion.

Etablering af kostvaner, der harmonerer med kroppens behov i en almindelig dansk hverdag er i mine øjne et af de sundeste tiltag, som du kan foretage. Desværre oplever jeg, at selvom langt de fleste af mine klienter, der gennemgående hører til den mere oplyste del af befolkningen, fornemmer at vide, hvad der skal til, så er der ganske langt fra tanke til handling.

Kan det virkelig være et problem, at jeg drikker lidt mælk til maden? Omtrent sådan lød det måbende spørgsmål fra en af mine seneste klienter, der havde kontaktet mig med henblik på at få konkret vejledning til hvordan kosten skulle skrues sammen for at kickstarte et vægttab.

Lad det være sagt med det samme – jeg er stor tilhænger af fuldkorn. Skal der korn på bordet er det helt indiskutabelt, at de sundhedsmæssige gevinster er markante, hvis det er de grove varianter, der foretrækkes, frem for de groft forulempede typer, hvor skaldelene er udraderet og kun kornets næringsfattige indmad finder anvendelse.